Forlænget weekend og BTN-træf

Ballum Camping fra den 1. til 5. september 2010

Back To Nature havde i år inviteret til generalforsamlingstræf på Ballum Camping, som ligger smukt ud mod Vadehavet.


Vis stort kort  

Ballum Camping

Vi kørte hjemmefra onsdag morgen og ankom til campingpladsen lige før middag. Indtjekningen gik hurtigt og professionelt og vi kunne køre op og finde os en plads. Campingpladsen er samarbejdsplads med Back To Nature og med CampingCard ACSI ordningen. På pladsen er der godt læ, dejlig grønt græs og nogle fine sanitære faciliteter.

Vi fik hurtig hevet solsejlet op og kunne nyde vores mad i det fri. Om eftermiddagen kørte vi til Süder Lügum i Tyskland og fik handlet de obligatoriske øl m.m, samt et smut i Tønder. Dagen gik med hygge på pladsen og med at hilse på de mange BTN-medlemmer der var ankommet i god tid. Senere kom der en ribbensteg på Cramer-grillen.

Det smukke vadehav

Ribe Domkirke

Carl Henning Pedersens smukke udsmykning af koret

Et af Carl Henning Pedersens mesterstykker i kirken

Udsigt fra kirketårnet

50 meter ned

Fra tårnet

Torsdag kørte vi på opdagelse i området. Vi kørte først til Ribe, som vi elsker at vende tilbage til. Efter lidt slentren i de hyggelige gamle gader ville vi se domkirken igen. Carl Henning Pedersens flotte udsmykning af kirkens kor er altid et fantastisk skue. Vi besluttede os også for at trave de 248 trin lange tur op i det 50 meter høje kirketårn med den fantastiske udsigt ud over byen og marsklandet.

Ribe hyggelige gader

Efter en styrkende kop kaffe med kage på en hyggelige Cafe i Ribe kørte vi videre til Løgumkloster, hvor vi var inde og se den smukke klosterkirke.

Løgumkloster kirke

Det smukke interiør i Løgumkloster Klosterkirke

Vi har aldrig før været der, så nu var det på tide når vi alligevel var i området. Det er en meget flot rød og pompøs murstenskirke.

Det flotte alter

Vel hjemme på pladsen igen var det tid til at sætte en dejlig lammesteg i ovnen og da det regnede valgte vi at spise indendørs.

Fredag var der arrangeret guidet østers-tur i Vadehavet og vi var mange der mødte frem ved Hjerpsted Strand og fik instruktioner af guiden. Der var et godt stykke ud til området med østers og bunden var på steder ret mudret og blandt måtte undertegnede have hjælp til komme op fra et mudret område, hvor støvlerne bare blev suget ned i sandet. Der var også et par der satte sig på rumpen og måtte vade ind igen med våde bukser.

På østerstur i Vadehavet

Vi fik alle samlet en del østers og da vi kom tilbage til campingpladsen gik vaskearbejdet med at få sand m.m. vasket af vore østers. Så kom turen til det vanskelige arbejde med at få dem åbnet og efter en stund fik de fleste faktisk taget på at at åbne dem med en god kniv..

Der skrubbes østers til den store guldmedalje

Grillede østers

En madgruppe havde tidligere lavet sovs/stuvning med forårsløg, ost, fløde og hvidvin som blev hældt i en del af de indsamlede østers, som så blev sat på grillen som Uwe (Ballum Camping) havde fyret op i. Hertil bød BTN-klubben på boblevin. En herlig spise. Nogle skulle jo også prøve at spise rå østers og det var der mulighed for da der var samlet rigeligt med østers.

Først på aftenen kørte vi nordpå, hvor der skulle være mulighed for at se "sort sol", som det kaldes når de tusindvis at stære slår sig ned i krat og træer for natten. Desværre var der ikke så mange stære, men vi fik da et indtryk af hvordan det ser ud når stærene flokkes i skumringen.

Sort sol

Lørdag formiddag blev foreningens årlige generalforsamling afholdt i Multihuset ved skolen og efter denne var der igen arrangeret østers-tur og grilning af de indsamlede østers for de der havde lyst og som ikke havde kunne deltage om fredagen.

Om aftenen var der træf-fest med den obligatoriske helstegte gris og denne gang også lækkert helstegt marsk-lam. Erling og Co. underholdt hele aftenen med sine harmonikaer og der blev sunget mange sange fra BTN-sangbogen.

Søndag fik vi betalt, men da vi selv kunne bestemme hvornår vi ville køre fra pladsen, valgte vi at deltage i en rundvisning i Møgeltønder kirke som Irma med sin store viden om kirken gjorde til en meget spændende tur. Kirken er maget speciel med sit bemalede træloft og sine to hvælvinger med de overdådige kalkmalerier.

Møgeltønder kirke

De flotte kalkmalerier

Smukt og farverigt

Det flotte træloft

Flot når sollyset spiller i kalkmalerierne.

Et par af de særprægede huse i Møgeltønder

Efter at have nydt kaffe og utrolig lækker kage på Cafeen i Møgeltønder gik turen tilbage til Ballum Camping. Vi tog det stille og roligt hjemover og var hjemme ved 19-tiden.

Igen havde BTN arrangeret et lækkert træf med en masse anderledes oplevelser indbygget. Tusinde tak til arrangørerne.